Føl født i 2009 (Villimey), i 2008 (Sölví og Gáski (født i Kolding)), dernæst 2007 (Mélnir og Heimdalur) og nederst 2006 (Sörli)
2009
3. maj
Villimey fra Petrasminde
Vi har skiftet efternavn fra landsbyens navn til gårdens navn, da vi nu er to avlere af islandske heste i Rågelund.
Villimey er en langbenet, temperamentsfuld og meget tillidsfuld hoppe med stor løbeglæde. 5 gænger.
Hun står mit hjerte nær.
2008
21. maj
Sölvi fra Rågelund
340 dage. Så lang tid skulle der gå, inden Silkisíf besluttede sig til at fole. Aftenen før kunne jeg se, at yveret også var blevet fyldigt fortil, og jeg tænkte: Er det mon det, de kalder at sætte stål? Vokspropper var der ingen af.
Lasse var ude i folden kl 5,30 og der var ingen tegn på, at noget var under opsejling. Da jeg kikkede ud ved 9-tiden, lå han der - tør og klar til at indtage verden.
Silkisíf er meget beskyttende overfor føllet, som de andre hopper ikke får lov til at komme i nærheden af.
Jeg er dog en undtagelse, hvis bare jeg har mad med.
Silkisíf førte straks føllet på marken, da leddet blev lukket op, og mælkebøttefrøene fløj omkring ham og havde samme farve som ham.
Det nye føl er lysere grå end Mélnir, er varmere i farven og helt sølvfarvet i bunden.
En smuk lillle hingst.
7. maj. Silkisíf, som ellers er afmålt i sine gunstbevisinger, kom i dag hen til mig og tillod mig at strigle hende og at rense hendes yver for urenheder. Hun søgte min opmærksomhed.
Yveret er endnu ikke spændt, men hendes halerod er løftet og fosteret er sunket, så flankerne er hule. Silke er sat til 12. maj. Nu bliver det spændende, om hun er så præcis, som hun plejer at være.
8. april 2008
Gáskí fra Rågelund
Den 8. april folede Randalin (i Kolding) og fik et rødt hingsteføl efter Kristall fra Ketilsstödum. Han viste sig med det samme at være en meget fornuftig ung herre.
Når han skulle på fold med sin mor hver morgen var det nødvendigt at holde styr på ham, så allerede 2 dage gammel fik han grime på.
Det tog han helt roligt. Det voldte ham heller ikke vanskeligheder at gå i snor.
Hans gode samarbejdsvilje blev sat på prøve, da Randalin fik tarmslyng og døde kort efter en operation en uges tid senere.
Vi prøvede på et par døgn uden held at få 2 hopper til at adoptere ham. Den ene (fjordhoppen Daphne) boede i Kolding og den anden (islandsk hoppe) i Hjørring.
Gáski stolede helt på Karen, når hun sagde til ham, at han skulle drikke af yveret, skønt hoppen ikke var helt tilfreds.
På ovenstående foto har vi opgivet at få Daphne til at acceptere Gáski, og han er sluppet af med den efterbyrd, han havde på ryggen hele natten. Han tømmer yveret for sidste gang inden den lange rejse til Hjørring.
Han kan nu gå pænt i snor op i traileren og han har taget de lange køreture i stiv arm. 
I Hjørring gik det ikke bedre med den islandske hoppe, og efter endnu en lang nat måtte Karen og Jeanette give op.
Karen var så heldig at få noget frossen råmælk, som fik energien tilbage i Gáski, mens der blev arbejdet på en anden løsning.
Løsningen kom lige ned i vores turban. En erfaren islænderavler tilbød at opfostre vores føl i de første måneder. Det tilbud tog vi imod med glæde.
Gáski er nu i de bedste hænder omgivet af søde, interesserede vallakker, som nok skal opdrage lidt på ham, hvis han stikker næsen for langt frem.
27. maj Gáski er nu 7 uger gammel,
Han er vokset godt og trives sammen med 4 voksne heste, hvoraf en vallak er hans beskytter.
2007 -
Mélnir fra Rågelund
Den 14. maj 2007 nedkom Silkisif med et skønt hingsteføl efter Mentor fra Västanåsen.
Morgenen var diset og vi kunne ikke straks bestemme hans farve. Nærmest jerngrå med en blis i panden, der med lidt god vilje lignede Mjølner, hvis den blev vendt om.
Lidt op på dagen kunne vi godt se at hammerskaftet var sat lidt skævt på.
Måske var det nærmest en ulu. Eller en golfkølle ??
Vi havde allerede en køber til Mélnir.
Ayoe ville gerne have en hoppe efter Silkisíf, men da hun så Mélnir, så gjorde det ikke noget, at han var en hingst.
Var han ikke bare smuk? Her 8 dage gammel -
Og dygtig ?
Mélnir er fuldstændig upåvirket af at jeg lagde min skjorte over hans ryg.
Han prøvede at bide lidt i det han kunne nå.
Da Mélnir var 3 uger, foldede han sig rigtig ud på marken, og han havde et let og elegant trav og galop.
Jeg har ikke set pas eller tølt endnu.
Desværre skulle han med sin mor til Silkeborg, hvor Nökkvi ventede på hende.
Det var svært at skulle undvære ham så længe.
.
Forestil jer vores undren, da vi hentede Silke og søn en måned efter.
Mélnir havde tabt følpelsen og ændret sig totalt
Selv om juni 2007 var som en strid efterårsmåned havde Silkisíf smidt vinterpelsen helt og var blevet løvebrun.
Mélnir havde stadig følpelsen på underbenene, og man og hale var blevet helt lyse.
Måske er han også víndótt ?
7. juli
Nu er al følpelsen væk.
Og så er det september og mor og søn ligner hinanden.
Først i oktober flyttede Mélnir og hans bror Heimdalur sammen med Stines vallak Vaki ud til Ayoe i Krengerup, så hopperne kunne få fred og lidt sul på kroppen igen.
Fravænningen gik helt uden problemer. Føllene havde deres kammerat Vaki med og var nysgerrige efter at undersøge deres nye marker, så ingen hørte kny fra deres side.
Hopperne kaldte de første 2 dage, men så snart yveret ikke spændte længere gik de ombord i græs og wrap, som om de skulle indhente noget.
Dette skønne foto er taget i november 2007. Græsset stod stadig højt.
13. februar 2008 var det beviseligt snevejr, skønt ingen kan huske andet end en varm og våd vinter.
Mélnir nyder tilværelsen sammen med sine nye ejere Ayoe og Stine.
Vaki og lillebror Heimdalur er hans tro venner.
Det bliver spændende at se, hvordan sommerpelsen ser ud. Mélnírs man er blevet mørkere i bunden.
7. maj 2008
I dag kom Mélnir og Heimdal hjem på sommerferie. Græsset skal have fred i Krengerup, og føllenne har brug for godt græs hele dagen.
Det er skønt at have dem hver dag igen. Knap så sjovt for Ayoe og Stine, som må undvære dem.
Mélnirs man er mørk i bunden og lys i spidserne. Halen er fyldt med hvide hår. Kroppen virker meleret
imellem lys og mørk chokolade under vinderulden, som stadig sidder fast.
Heimdal bliver helt lys på kroppen med lidt mørkere hoved og mellembrune ben, hvor han ikke har hvide sokker. Hans underuld er også lang tid om at falde af, skønt de får lidt suregrow og har adgang til mineral og vitaminblanding.
Heimdal er stadig den mindste, men har mere krop. Mélnir vokser meget og er lang og ranglet.
2007 -
Heimdalur fra Rågelund
10. juni blev dagen, hvor Mjállhvit fik sit første føl - også efter Mentor fra Västanåsen. Det var 11 dage før forventet. Vejret var endelig blevet dejligt igen efter en efterårslignende periode. Måske derfor folede hun så tidligt. Føllet var heller ikke så fyldigt som Silkisifs Mélnir.
Men han var dejlig.
Som man kan se, var han næsten hvid. Kun med en skygge ål og sorte hår i den hvide man.
Den lille hingst fik navnet Heimdalur fra Rågelund - Lysets Gud.
Mjállhvít var lidt vrissen og lidt usikker på os de første dage, men hun var ikke i tvivl om at hun skulle passe på sin søn.
Heldigvis har han mørkt pigment, så han har lidt kontrast ud over ryg striben /ålen.
Her kan man se den brune ål og den sorte midtstol i manen.
Kun få dage gammel oplevede Heimdalur det første af mange regnskyl i 2007.
Så blev det tydeligt, at han er lysebrun med lys bug og man kunne også se at han har 3 hvide sokker, hvoraf det ene bagben er hvidt op til hasen.
Han har også en hvid plet på halen, hvor den sorte stribe er afbrudt.
I 2. uge kom der facon på Heimdal - som han nu bliver kaldt.
Hans øjne er helt vidunderlige og pigmentet træder frem
Vores urtemark groede hurtigere end geder og heste kunne følge med.
Cikorie breder sig meget, så hvis man vælger planten i sin mark, behøver mængden ikke at være særlig stor.
Føllene kunne sagtens blive helt væk! fra Mor!!
Heimdal er en helt anden type end Mélnir.
Føllene har arvet deres mødres temperament. Eller også er det mødrenes prægning, der gør forskellen.
Mélnir kan godt være lidt afventende, mens Heimdal går ind i folk med træsko på.
Jeg kan godt genkende Mjállhvít, da jeg fik hende, så jeg ved også, at det er nu, der skal sættes grænser for ham.
Ellers forvandler det charmerende væsen sig til en tyran.
7. juli. Heimdal har fået nogle gode muskler.
Midt i august har Heimdal fået striber bag forbenene, som en rigtig blak, men de kan næsten ikke ses på dette foto.
September. Her går Heimdal i engen med sin mor, sin bror og Silkisíf.
Føllene skal snart fravænnes.
Heimdal og Mélnir er flyttet med Stines Vaki til Krengerupvej.
Fravænningen har ikke været noget problem. Alt har været for spændende, og selskabet var jo næsten det samme.
13. februar 2008
Nogle få dage med sne, før pløren igen dominerede. Sneen kom først igen til Påske.
På ovenstående foto kan man se at Heimdal har en hvid plet på halen, hvor fjeren er afbrudt.
Heimdals gode sind og udprægede forkærlighed for tølt gør ham til en sandsynlig afløser for Blida, når hun går på aftægt engang.
7. maj 2008
I dag kom Mélnir og Heimdal hjem på sommerferie. Græsset skal have fred hos Ayoe og føllene har brug for godt græs hele dagen.
Det bliver skønt at have dem hver dag igen. Knap så sjovt for Ayoe og Stine, som må undvære dem.
Heimdal skal kastreres til efteråret.
2006
Sörli fra Rågelund var det første føl. som blev født i Rågelund.
Silkisíf var drægtig med Léttir fra Flugumýri, da hun kom til Rågelund i september 2005, og Sörli blev født 15. maj 2006.
Vi opkaldte ham efter Sörli 653 fra Saudárkróki, som både var Léttirs morfar og Silkisífs farfars far.
Sörli var en fremmeilig herre, som ret hurtigt forlod sin mors skørter og undersøgte alle hjørner af sine nye grænser.
Et par dage efter dette skønne mælkebøtte billede, skiftede vejret, og en lang regnvejrsperiode fulgte. Heldigvis stod følboksen klar, så mor søn kunne tørre en gang i mellem.
Egentlig burde han have haft navn efter det maskuline tegn i panden. Det var jo året, hvor Da Vinci skyllede over landet.
Vi var i den lykkelige situation at Niels Glud straks meldte sig som ny ejer af Sörli.
Her er Sörli med mor til hingst på Stutteri Hejelte. Han har fået nogle gode muskler og bevæger sig let.
Han har vist alle 5 gangarter på marken.
Hjemme i rågelund igen.
Nu begynder fældningen af følpelsen. Selv om jeg godt vidste at et rødt føl giver en rød voksen hest, så var jeg alligevel spændt på, hvad der dukkede frem.
Her sidst i oktober er han næste lige så høj som Mjállhvít. Men både hans mor og far er over gennemsnitshøjde, så det er ikke efter fremmede.
Sörli er damernes ven. Han startede med at gøre kur til Randalin, da han var få uger gammel, og knyttede sig meget til alle hopperne, som også behandlede ham som deres kæledyr.
Noget der forvirrede mig var, at Sörlis ben havde samme melerede grå farve som Silkisífs ben.
I baggrunden ses den røde Blidas ben. Hvorfor så Sörlis ben ikke ud som Blidas?
Jeg tænker på, om han måske har arvet Silkisifs víndót-gen, som jo ikke kan ses på røde heste.
Urtemarken er også fuld af tidsler, som gederne og hopperne elsker - især Blida.
Sörli blev i Rågelund til begyndelsen af februar 07, hvor en lækker friserhoppe lokkede ham op i hestetraileren, som kørte ham til hans nye hjem i Gislev. Friserhoppen blev hans selskabsdame et halvt års tid.
Her er Sörli lidt over 1 år gammel. Han går nu sammen med en stor hvid hingst, som sørger for hans opdragelse.
Har Sörli ikke et smukt hoved?
